I BEGYNDELSEN SKABTE GUD EN FEJL I SYNTAKSEN (kap IV)

…da, min kære

da, kære ven

da er det endelig
tid til at få dig
helt på rette plads

du har måske
undret dig over
dette mit digt –
som den det jo omhandler

du har måske undret dig
over denne bogs titel

du har måske tænkt:
hvad er dog denne
fejl i syntaksen
altså den fejl i den måde
ordene føjes sammen
til sætninger på?

jeg ved det ikke
og jeg tror ikke
at der er nogen
der ved det

men jeg kender en kur
der med sikkerhed
kan rette fejlen i denne
bogs aftegninger
der jo omhandler dig

du tror mig ikke?

tro mig, ikke kun
kan jeg rette fejlen
jeg har allerede for længst
rettet fejlen

se nu blot her
lad mig vise dig hvordan

indtil videre har
vi af rekvisitter
blot fået cigaretten
og askebægeret ikke at forglemme
på plads
men der er noget
mere end det
bemærk nu for eksempel
en kaffekop
samt et lille plastikbæger
med nogle piller i
tag nu din kaffe
og tag pillerne i hånden
derefter i munden
tag en slurk
og slug pillerne
vær blot rolig
jeg har gjort
det samme

sådan

ser du
jeg ved godt
at du ikke har
slugt nogen
som helst piller
og dog

for fra allerførste side
i min beretning
har jeg ord for ord
fyldt dig med
virkningen af
chlorprothixen
som er indholdsstoffet
i et neuroleptikum
ved navn Truxal
uden dit vidende
har du nedsvælget
lige så meget dope
som jeg hver
eneste dag gør
og som det tager
sådan cirka den tid
det tager at læse
hertil
for at virke
det har jeg
en fagmand, vær blot tryg
regnet ud
for uanset hvornår
du læser disse linier
så har virkningen
langsomt og snigende
indtaget dine blodårer

hvad det er
for nogle piller?
du kan være
helt rolig
det var jo
blot en slags
fiktiv farmakologi
det skal jeg
alt sammen nok
forklare dig
forinden skal de
bare lige virke
når jeg har
forklaret hvordan
for at udelukke
enhver placeboeffekt
du skulle jo nødig
have taget dem
forgæves, vel?

se, vi har altså
efterhånden indtaget
en ganske betragtelig dosis
chlorprothixen
som er indholdsstoffet
i dette digt
og i løbet af ganske
få øjeblikke
– som du kan
udfylde ved at
læse følgende –
vil netop denne
dosis nå sin
fulde virkning
tænk nu først på
ja, tænk på
dig selv
tænk på, hvad du
tænker over, når du
tænker over
dig selv
tænk, at du ser
dig selv tænke
og tænk over
hvad du nu ser
dig selv tænke
ikke rigtig noget, vel?
det er lidt luftigt
deroppe, ikke sandt?
godt, jeg tror pillerne
så småt er begyndt
at virke
ser du, de piller
jeg gav dig
er særligt udviklede
til brug mod sindssygdom
ikke at jeg tror
at du lider af en sådan
mere end alle andre
hvilket også er rigeligt
men som regel
når disse piller
har sin virkning
beskytter de dig
som nu
vær helt tryg
mod fejl i syntaksen
der kræver alt for mange
forklaringer
udredninger
formuleringer
ved så at sige
at formatere kognitionen
om jeg må være så fri
ved at man
ser sig selv tænke
og man tænker over
hvad man nu ser
sig selv tænke
nemlig ingenting
et stort intet
også kaldet normalitet
disse piller skulle
på nuværende tidspunkt
have haft deres
fulde virkning
du er altså nu
helt og aldeles normal
din dømmekraft
og vurderingsevne
er ved sine fulde fem
du kan nu
roligt og nøgternt
tage stilling
problemet er bare
at der intet er
at tage stilling til


forstår du
grunden til at jeg bad
dig tage stilling til
dig selv
syntaksfejl
sandhed
digtning
kærlighed
og Gud
og til sidst
til at se dig selv
tænke over, hvad du nu
ser dig selv tænke
nemlig intet
er netop denne
at jeg personligt
der er nøjagtigt
lige så sindssyg som du
gerne jævnligt
indtager chlorprothixen
fordi jeg finder det
væsentligt lettere at tage
stilling til ingenting
end til
mig selv
syntaksfejl
sandhed
digtning
kærlighed
og Gud

at tage stilling
til sig selv
er nemlig som
at afpille et salathoved
lag for lag
først anbringer man
sit korpus i en
behagelig stilling
det er den første fejl
for alene kedsomheden
bliver det yderste lag
man piller af
derefter kan man
tage stilling til
sig selv
og lag for lag
afpilles salatbladene
for det er som
en løs maske
man slet ikke kan
lade være med
at pille ved
indtil man støder
på syntaksfejlene:
sandheden
digtningen
kærligheden
og Gud

nedenunder huden
bliver bladene både
fastere og saftigere
og knap så snavsede
som kedsomheden
men klæber som
skrællen til en appelsin
og ser du
man bliver grebet af det
og blad for blad
afklæder man sig selv
alle de dyre ord
og når man til
sidst har pillet
det inderste lag
nemlig Guds
kærlighed af
bliver der
lige nøjagtig

intet

tilbage


og ser du
netop deri
består min
forbrydelse
at jeg fra
allerførste linie
har fyldt dig
min egen skabelse
med chlorprothixen
som langsomt
har omskabt dig
som man omskaber
et skrøbeligt sind
til et salathoved
for at tildække
tomheden med
papirtynde blade
lag efter lag
af syntaksfejl
for at værne det
mod alle de
frygtelige
de virkelig frygtelige
syntaksfejl

men et salathoved
har ingen kerne

ingen sjæl

dog, vær blot rolig
det er helt normalt
intet usædvanligt i det
faktisk slet
intet

ja, du er nu
uden skygge af tvivl
helt og aldeles normal
du er ligesom mig
ja, du er mig
og eksisterer
bortset fra din skygge
ikke længere

eller måske snarere
eksisterer der ikke
andet end dig
det er blot en
anden måde
at sige det
samme på
for som du meget
snart vil erfare
for så vidt man
kan erfare noget
når intet
andet eksisterer
er erfaringen blot
en stadig hurtigere
nedslidning af
hvad du var
for ikke at
være andet
end en skygge
der helt
har glemt
hvad den
engang
troede
at være
ja, som slet
ikke rummer
anden fornøden
bevidsthed
end glemsel

og slutteligt
endog helt
er foruden
selv sin egen
skygge af tvivl

indtil selv
det glemte ikke
længere eksisterer

indtil enhver
endegyldigt
har glemt
at der overhovedet
var noget
at glemme

for ikke
engang
at have
været et
foster
af
min fantasi
men blot

en tablet
kemi

der hindrer
yderligere
nerveimpulser
der som dig
blot er
fantasifostre
i at blive
meddelt mit
centralnervesystem

således at du
er ude af

mine
hænder

om ganske
få linier

ja omtrent




nu




[gab]


å, jeg


bliver

så
træt…



jeg bliver…

så træt…[gab]












...