I BEGYNDELSEN SKABTE GUD EN FEJL I SYNTAKSEN (kap III)

men kære ven dog
lad os koncentrere vores
kræfter lidt om dig
har du fået ild på
en cigaret?
lad os huske på askebægeret
det står jo lige her over
alle løgne og syntaksfejl
jeg tror du får brug for det
ja, jeg tror måske allerede
du bruger det
i så fald er det et eksempel
på socialismens
virkeliggjorte fælleseje:
et askebæger
der er tilgængeligt for
alle der kan drømme
til brug for drømmens
affald, nemlig masser af
skodder og aske

og det var netop
drømme jeg ville ind på
ikke kun dagdrømme
om dagdrømme
men også ungdomsdrømme
i den ene eller anden betydning
drenge- eller pigedrømme
alt efter hvilket køn
det behager dig at have
eller ikke have
mig er det ligegyldigt
og grammatik behøver
vi ikke bøje os for
hverken i køn, tid eller tal
så længe vi også
har ønskedrømme
så prøv at lukke øjnene
lad os forsøge os med
et eksperiment
ryg dog endelig
men hvad angår cigaretten
og de lukkede øjne
må du tænke dig til askebægeret
og da du heller ikke
kan læse nu
så prøv at koncentrere alle kræfter
om din cigaret og tag
et dybt sug
sådan
se nu, jeg har en
mening med min henvendelse til dig
altså at jeg bad dig
tage stilling

men
men hov, du læser jo
jeg sagde jo, du skulle
lukke øjnene
prøv nu igen
og før du gør det
så prøv at huske
følgende instrukser
når du har lukket øjnene:
tag et dybt sug
af cigaretten
også selvom du skal
tænke dig til den
pust derefter ud
åbn så øjnene og
betragt opmærksomt
røgskyerne og deres bevægelser
når du så har gjort det
bedes du tage
stilling til følgende
hvilket kræver lidt forklaring
hvis jeg endnu engang
må tillade mig at være lidt poetisk
angående det her med at skrive
for det svarer meget
godt overens med
at puste røgskyer
at fatte pennen er som
at tænde cigaretten og
at suge ind er som
at fyldes af inspiration
altså at indånde
når først det er klaret
er det blot at ånde ud
og betragte røgens skønne
men flygtige mønstre
der forandres og skifter form
hvert enkelt splitsekund
derefter behøver man
sådan set ikke skrive
endsige læse noget
for alt, hvad der er at
sige eller skrive om livet
står at læse i disse
vidunderlige røgformationer
i øvrigt, for den dødelige digter
– og vi er vel først udødelige
når vi engang er døde –
opgives hurtigt drømmen
selv ønskedrømmen
om at fange de blågrå
røgmønstre på papiret
det er ganske simpelt
ikke nødvendigt
i hvert fald ikke så længe
man kan indånde
inspirere, medicinsk talt
tage et sug til
og puste ud
ja, du må endelig
ikke holde dig tilbage
og hvad angår asken
jeg mener, nu hvor
du ikke vil have noget askebæger
så glem den
den er alligevel bare
en slags drømmens affaldsprodukter
og hører ikke hjemme
i en ønskedrøm
ligesom du heller ikke
skal fæstne dig ved
røgskyernes flygtighed
eller rettere
du skal netop fæstne dig ved
røgskyernes flygtighed
og intet andet
det er nemlig den sande digtning
modsat disse skriblerier
for denne flygtighed lader
sig kun fæstne uden ord
det gælder i hvert fald
for de dødelige digtere
og de udødelige er som
sagt altså døde
næ, de dødelige digtere
skriver snart sagt med lungerne
når de udånder
og deres ord
eller mangel på samme
tjener blot den næste smøg
og dennes røgformationer
men affaldsprodukterne
affaldsprodukterne af enhver drøm
har du og jeg
til fælles med de
udødelige digtere
for sjovt nok er de
alle sammen døde
og endog af nøjagtig
samme årsag som
de dødelige
nemlig at omtalte
skriftlige virke
om det så er et sindbillede
på ordenes afmagt
eller består af udødelige ord
er yderst sundhedsskadeligt
og som sundhedsstyrelsen
rimeligvis påpeger:
både for dig og dine omgivelser

altså
luk øjnene
tag et ordentligt sug af cigaretten
åbn øjnene
pust ud og betragt røgskyerne
grundigt
og læs så videre
er du parat?
okay


se
nu vil jeg vædde med
at du hverken har haft
øjnene lukket
taget et sug af cigaretten
eller betragtet røgskyerne
jeg vil vædde med
at du bare har læst videre
og jeg ved det jo ikke
men jeg tror, jeg har
vundet mit væddemål
ser du, det var det
der var mit eksperiment
det var så at sige dig
eller rettere
det er dig
der er min ønskedrøm
stadig behøver hverken
du eller jeg bøje os
for tid, køn eller tal
men drømmens affaldsprodukter
er nu at læse ovenfor
jeg mener i eksperimentet
alle løgnene og syntaksfejlene
i tid, køn og tal
som vi stadig ikke bøjer os for
og jeg tror faktisk
at socialismens fælleseje
var muligt, hvis bare vi
ikke bøjede os for tid, køn og tal
og især ikke for
skriftlige instrukser
vi har altså ønskedrømmen
men hvad gør vi
med affaldsprodukterne?
se nu
du bedes bemærke askebægeret igen
der hører de til
der placerer og dumper vi
både skodder og aske
og fæstner os kun ved
røgskyernes flygtighed
og intet andet
se, der har du
socialismens virkeliggjorte fælleseje
både for dig og
dine omgivelser
alt andet er blot
løgn og syntaksfejl


men tilbage til min
henvendelse til dig
dette med at tage stilling
dertil er det faktisk meget passende
at anbringe sin krop
i en behagelig stilling
for der er noget, jeg vil
diskutere med dig
det vil sige, det er
jo nok hovedsageligt
for ikke at sige udelukkende
mig, der fører ordet
og dog
– og dette har også
noget at gøre med
hvad jeg vil diskutere –
vil jeg ikke
trods forskydning i tid og sted
udelukke en eller anden form for
interaktion
mellem dig og mig
læg igen mærke til
hvor behagelige omgivelser
du befinder dig i
hvorledes alting ned til
det enkelte bogstav
og de udeladte kommaer
er vel tilrettelagt
alene for din skyld
som sagt
i skrivende stund
ja, og netop ikke kun
i skrivende stund
eksisterer jeg
alene for dig
det var det, der fik mig
til at understrege
hvor vigtigt det var
at du anbragte din
krop i en behagelig stilling
for det, jeg vil
diskutere med dig, er
kærlighed
den frie kærlighed
næstekærlighed
brændende kærlighed
kærlighed og kildevand
og ser du
interaktionen består deri
at du sammen med mig
og jeg sammen med dig
finder ud af
hvad kærlighed er
du tror mig ikke?
jeg medgiver, at enhver
fysisk kontakt
er udelukket
og dog
har jeg tænkt mig
at sætte dig på prøve
du skulle jo tage
stilling, ikke sandt?
godt, jeg har udtænkt
en glimrende metode
til at få dig til at
tage stilling til
hvad kærlighed er
det er sådan set det
hele min henvendelse
gik ud på
eller også var det bare
et forsøg på en morsomhed
døm selv, jeg stiller gerne
min person til doms
for interaktionen
består netop deri
at du nu har
stiftet bekendtskab med mig
i kraft af vores eksperiment
som du var så venlig
at afprøve
ser du, jeg havde en
pointe med det eksperiment
en skjult dagsorden
det indrømmer jeg
fuld af løgn og syntaksfejl
men det var jo netop pointen:
om du, om ikke andet
så af ren trodsighed
tappert og viljefast
ville læse videre
til trods for alle de
løgne og syntaksfejl
der først stod at læse
nederst på dagsordenen
hvor jeg satte dem
og det ville du altså
allerede heri bestod
den første interaktion


og nu
kom nu lidt nærmere
forestil dig mig
med opsat hår
smykker
let kosmetik
duftevand
kavalergang og alt det der
som sagt er der
ingen grund til at
bøje sig for køn, tid eller tal
hvis du ønsker det
kan jeg også være
en viril bodybuilder
2 omsorgsfulde sygeplejersker
i uniformer
mændene fra l’easy-reklamerne
eller hvad end
du måtte ønske
det vigtigste er
at du føler dig vel
til mode
og i godt selskab
det vigtigste er
interaktionen
jeg tror, du forstår
hvad jeg mener
hmm…?

hvis muligheden nu
foresvæver dig
at eksempelvis
2 sygeplejersker eller
mændene fra
l’easy-reklamen i fjor
kan løse sindet ud af
sit fangenskab,
nemlig
kønnets, tidens og tallets tyranni
alene ved
en smule kropsvæske
og en kildren i underlivet
så er det fint med mig –
dog, hvis vi
går lidt videre i teksten;
tænk, hvis det ikke er
kønnets, tidens og tallets tyranni
der lægger dit sind i lænker
men at det tværtimod
om jeg må være så fri
er alle syntaksfejlene
herunder de 2 sygeplejersker
eller mændene fra
l’easy-reklamen
der med faglig akkuratesse
har fikseret dit sind
til dit underliv
med et bælte af læder
således at du som løsesum
snarere end at udløse den
pænt og anstændigt
må ophobe alskens galde
til en tilstand af stadig
større fattigdom
for måske igen
at slippe fri?
tilgiv mig, hvis jeg synes
at moralisere
med fare for at kede dig
jeg vil jo bare hjælpe dig
for tænk, hvis det kun er
en eller anden slags
kongruens i køn, tid og tal
der kan løse dig ud
af denne bæltefiksering
i underlivet
for det har det med
altså, sindet
at sidde frygtelig
fast dernede
men pyt, om ikke andet
har vi da således
fået den frie kærlighed
på plads
om end jeg er bange for
at vi for en stund
meget håndfast dér
blot vendes, drejes og bøjes
i køn, tid og tal

lad os da derfor
gå videre fra
det personlige nærvær
til det åndelige
lad os komme ind på
næstekærligheden
for ser du, jeg holder
allerede overordentlig
meget af dig
uanset køn, tid og tal
og jeg føler en afsindig
trang til at bekende
det for dig
for nogle gange
måske endda ret ofte
hænder det, at man
endda i ganske ubelejlige
situationer
støder ind i et menneske
som man fatter en
umiddelbar og brændende
sympati for
og jeg har bestemt mig for
at have det sådan med dig
tro mig, det er en sympati
uden hverken grund
eller betingelser
for såvel alder som udseende
og seksuelle præferencer
er ganske underordnet
længslens iver efter at
kende dette menneske
altså dig
for selvom du på grund af
ubelejligheden
forbliver en ubekendt
forbinder jeg kendskabet
til dig med den
højest tænkelige salighed
om end dette kendskab
fuldstændig er berøvet
ethvert motiv
og tro mig, vores
adskillelse vil med
sikkerhed være forbundet
med en kortvarig, men
inderlig smerte
for selvom du
i hvert fald i princippet
stadig er en fremmed
er du for min umiddelbare
dybfølte kærlighed
slet ikke så
fremmed endda

tror du mig ikke?
der kommer ellers mere endnu
for hvad jeg – og du – har
at lære af vores møde er
at ingen for Vorherre
er fremmed, og at han
derfor dagligt husker
os på noget, som vi
glimtvis i underbevidstheden
synes at have en sær
brændende tanke for
men som synes
bevidstheden fremmed:
at vi skal elske vores næste
som os selv
og at denne kærlighed
til den fremmede
samtidig er vejen til, ja
Jesu hjerte, om jeg må
udtrykke mig sådan
lidt forblommet

du tror mig stadig ikke?
det er helt i orden
måske bryder jeg mig
i virkeligheden heller
slet ikke om dig
for selvom sådanne
møder med fremmede
som dig virkelig forekommer
og jeg følgelig føler
at elske menneskene
som helhed
såvel som den enkelte
tilfældige fremmede
forekommer det
modsatte også
nu hvor jeg er
i gang med bekendelserne:
bare en dag kan være
nok til at vække afsky
for selv det bedste
menneske, hvis denne
sidder for længe ved maden
eller er forkølet
og pudser næse hele tiden
og det sjove er
at des mere jeg således i
momentet kan hade
et menneske enkeltvis
des mere flammende
kan min kærlighed til
menneskeheden blive
og for at sige det lige ud
så kan du jo
helt afhængigt af tilfældet
lige så vel være
et sådant menneske
der på bare en dag
vækker min afsky
alene ved din måde
at pudse næse på
som du kan være
denne ubekendte
som på et enkelt
øjeblik møder min
mest dybfølte kærlighed
jeg foretrækker at tro
på det sidste
men må stærkt
advare dig:
jeg lider meget under
tvivl
anfægtelse
skepsis
mistillid
således er
Jesu hjerte og
næstekærligheden
vist på sin
rette plads