Græd ikke, min kære
sagde jeg gerne
hvis ikke jeg troede på
at de fjerne marker
der omgav os engang
og stadig gør det
har taget bolig i dine øjne
hvor engen efter regnen
ikke længere er våd og smattet
men er frodig som
markerne før høsten
lige før det øjeblik
hvor livets endeløse flod
bliver som en dråbe
af alt det tabte blod…
ak, denne frost af rim
der stammer fra
hvert blik jeg har stjålet
og som jeg aldrig
kunne have nedfældet
hvis ikke jeg i drømme
havde hvilet mig
på denne eng
og hvis ikke jeg gjorde det
i din favn med ordene
der rastløst hviler på mine læber;
så græd, min kære, ja græd
om så dine tårer
har sit udløb i et hav
og tiden vel nok er som et ocean
så ender det, som al tid gør det, ved kysten
hvor dit liv er begyndt
nu venter i blikket de fjerne marker på høsten
hvor dit liv ikke kun begynder
men hvor det er begyndt.
2 kommentarer:
Kære alle,
heldigvis er der Internet på afsnittet, så jeg fortsat kan publicere et digt om dagen, bare nu med et par dages pause.
Dette digt er oprindeligt skrevet til min bedste ven, Gitte, da hun blev døbt. Men det kunne såmænd næsten lige så godt være skrevet til en barnedåb, hvis ikke det var fordi, at det betyder noget særligt for Gitte og mig. I øvrigt følger der i morgen endnu et digt til Gitte, som jeg skrev kort efter dette.
Kærlig hilsen Ture.
Kære Ture
Tak fordi du genoptager "Et digt om dagen" efter et par dages pause - helt forståeligt nok. jeg tror vi er mange, som er glade på dine, men også på egne vejne, over at du har mulighed for at skrive på dine blogs på trods af helbreddet og indlæggelsen. Tak til dig, Ture.
De allerbedste tanker til dig fra Frk.Himmelblå
Send en kommentar