Jeg har tænkt over dig
og over vinterens væsen
det er ubestemmeligt mildt
og året er som altid ungt
men dog allerede gammelt
for allerede nu
er trangen til forår så stærk
som havde hjertet
gennemlevet hundreder af vintre
som vidste det allerede nu
at det med forårets komme
snart var efterår
og dog er der en sommer imellem
og selvom selv sommeren
må forlade os en dag
vil den måske ikke forlade os
uden ønsket om
at vinterens unge og
ubestemmeligt milde væsen
gammelt som havde det
gennemlevet hundreder af vintre
denne gang gik foråret i møde
uden angst for om efteråret
nu igen kom så alt for hurtigt for
den unge vinters ængstelige hjerte.
1 kommentar:
Dette digt er skrevet til Mette, min bedste vens, Gittes, datter. Hun er 14 år, og har som så mange i denne alder allerede nu i sit korte liv oplevet sejre og nederlag med en sådan intensitet, at denne på godt og ondt senere hen i livet kun kan synes os andre at være støt faldende. Heldigvis, vel?
Kærlig hilsen Ture.
Send en kommentar